Steinkjer Skole

Opgave Projektering i alle faser
Sted Steinkjer, Norge
Areal 6000 m2
År 2019
Bygherre Steinkjer Kommune
Team Rambøll arkitekter og ingeniører, underrådgiver for totalentreprenør Skanska
Præmiering Vinder i indbudt totalentreprisekonkurrence, Årets skolebygg Norge 2020
Publikationer Arkitektur.no 2020

 

Steinkjer er en mindre by ca. 100 km nord for Trondheim. Byens nye skole ligger i centrum og fungerer som knudepunkt for byens kultur- og børneliv.

”Hjertebarn” blev skolens motto, hvor skolens rum samles omkring et lyst og imødekommende atrium i skolens midte, hvor en amfi-trappe danner ramme om skolens dagligdag; men også om optræden og fest, hvor skolens musikrum for foden af trappen kan omdannes til scene. Skolens bibliotek og faglokaler knytter an til atriet, så alle skolens fælles rum hænger sammen med det fælles liv.

Der er tæt sammenhæng mellem inde- og udearealer, hvor en ny bæk binder de forskellige uderum sammen og tjener som inspiration for udendørs aktiviteter. De enkelte områder er indrettet med attraktioner for forskellige aldersklasser.

Skolen er hovedsageligt bygget i træ med massivtræskonstruktioner i størstedelen af bygningen, indvendige trægulve og både indvendig og udvendig træbeklædning. Det samlede indtryk er et varmt og imødekommende hus, med en klar miljøprofil, der sammen med sine frodige udearealer vokser lige ud af den store norske skov.