Første spadestik Campus Odsherred
Med borgmester Karina Vincentz i spidsen blev første spadestik taget til det nye Campus Odsherred. Campus Odsherred skal samle alle ungdomsuddannelserne i Odsherred på ét sted. Ambitionen er, at Campus Odsherred skal skabe attraktive fag- og studiemiljøer, som tiltrækker Odsherreds unge til både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. I samarbejde med Vandkunsten og Dominia, finansieret af AP Møller Fonden.
Læs mere her: www.dagensbyggeri.dk
Foto: Jesper Truelsen TV2ØST
Forelæsningstur
I sidste uge var Anja og Jakob inviteret til Trondheim for at fortælle om tegnestuens arbejder. Det blev til to forelæsninger, den ene i Arkitektforeningen Trondheim og den anden for eleverne på arkitektstudiet på NTNU. Fokus var på Arkitektskolen Aarhus samt tegnestuens norske projekter. Tak til de fremmødte.
Vundet!
Rolvung og Brøndsted Arkitekter, Henning Larsen Trondheim og Rambøll vinder konkurrencen om Fellesprojektet Namsos, der skal samle bl.a. gymnasieskole, folkebibliotek, kunstmuseum og biograf under ét tag. Det 25.000 m2 store nye hus bliver en dynamo for byudviklingen i Namsos, en regional hovedby i Midtnorge.
2024 EUmies Awards nominering
Vi er begejstrede over, at Arkitektskolen Aarhus er nomineret til EU’s pris for moderne arkitektur – Mies van der Rohe-prisen – indstillet af Europa-kommissionen og Fundació Mies van der Rohe. Tak for samarbejdet til holdet bag projektet: Vargo Nielsen Palle, Adept, Triconsult, Steensen Varming, A. Enggaard A/S, Bygningsstyrelsen, Arkitektskolen Aarhus m.fl.
Gazelle-pris 2023
For tredje år i træk er tegnestuen blevet kåret som Gazellevirksomhed af Børsen! Det betyder, at vi er vækstet kontinuerligt i seks år siden vi startede firmaet – det er vi stolte af! Tak til vores dygtige medarbejdere, der har gjort dette muligt og tak til vores samarbejdspartnere i de forgange år. Vi glæder os til at springe som gazeller ind i 2024 🙂
Ny hjemmeside
Vores nye hjemmeside er i luften! Vi er stadig ved at fylde på og rette til, men kig dig alligevel omkring herinde. Tak til grafiker Jørn Rasmussen for hjælpen med at få hjemmesiden op at stå.