Trondheim Katedralskole blev etableret omkring år 1050 som del af Nidarosdomen og flyttede i 1787 ind i den nu fredede Harsdorff bygning tæt på Nidarosdomen. I 1920erne og 1930erne blev skolen udvidet med Moe-bygningerne og i 1960erne med Aulabygningen. Samtlige bygninger i den karré som Katedralskolen indgår i, er enten fredede eller bevaringsværdige efter Kulturminneloven.

Behovet er både at ivaretage det helt unikke historiske og traditionsbundne skolemiljø og samtidigt udvide skolen med plads til flere elever og nye faciliteter i tråd med den politiske målsætning om 21st century learning skills. Behovet er med andre ord at bruge fortiden til at forbedre nutiden og lægge nye lag til, som peger mod fremtiden.

Vores opdagelse og påstand er, at skolen netop på grund af sin udformning og historiske forankring har bedre mulighed for at skabe rum for moderne læring end mange nybyggede skoler med samme ambition.

Ved at genåbne en fredet portgennemgang skabes muligheden for at bruge skolens grund som ny passage i byen og dermed knytte by og skole tættere sammen. Ved desuden at etablere flere indgange, bygge til og knytte skolens huse bedre sammen, særligt i stueplanet, etableres et fælles gulv i skolen, der danner grobund for en større grad af fællesskab og sammenhæng på tværs af fag.

Den pædagogiske vision om overlappende faglige fællesskaber udvides fra skolens interne liv til også at omfatte relationen mellem by og skole og mellem historie og en nutidig måde at bruge byen på.